Har du prøvet at skrive intuitive noter?

Det har jeg.

Jeg fulgte ikke noget fancy coachprogram – jeg lod bare pennen flyde.
Det er flere år siden jeg (i krise) gjorde det første gang, men jeg gør det faktisk stadig med jævne mellemrum. Et par dage i sommerhus alene – ro omkring mig, en blok og kuglepen i hånden.

Det var en proces – en langvarig proces. Først kom der ikke rigtig noget ned på papiret – måske fordi jeg var FOR desperat for at finde løsninger. Det blev min hjerne og tanker, der styrede og det kom der ikke ret meget ud af. Jeg gik til og fra papiret mange gange. Men – ved at give mig selv tid og ved at give slip – kom noterne på blokken. Det var hulter til bulter – uden struktur, men de kom fra hjertet. De kom fra et helt andet sted end fra mit tænkende jeg – de kom fra mit intuitive jeg.

Du skulle tage og prøve det.

Skriv ned hvornår du er lykkeligst, hvornår du er i balance, hvornår du er mere i din krop end i dit hoved, og i hvilke situationer du er mest intuitiv – plus tusindevis af andre mere eller mindre sammenhængende noter. Fantastisk proces!

God fornøjelse

Click Here to Leave a Comment Below