alt-har-en-pris

Prisen du betaler – kender du den?

Igennem mine år i den finansielle branche, er jeg stødt på mange mennesker som ikke har ville se deres økonomi i øjnene – fordi det i øjeblikket har virket mindre smertefuldt ikke at forholde sig, end til rent faktisk at se på, hvordan det så ud.

Du har indflydelse på prisen du betaler

Prisen vi betaler, når vi vælger ikke at forholde os, er høj. Den skal betales, om vi kan se den eller ej – måske ikke idag, men så om 1 uge, 1 måned, 1, 3 eller 5 år. Og det er problemet – at der ikke altid er afregning her og nu. Det vil sige, at vi ikke altid ved, hvad det rent faktisk koster os ikke at forhold os til, hvad det nu end er, økonomi, vægt, sundhed, karriere, drømme. 

Hvis vi på forhånd kendte prisen for, ikke at gøre noget ved dét, som vi ved vi er nødt til at gøre noget ved, eller som rent faktisk betyder noget for os, så ville vi gøre det langt tidligere.

Prisen du betaler er afhængig af hvornår du handler på det

Det bedste tidspunkt at sætte ind, er i det øjeblik, at vi får indsigten.

Er din økonomi stukket af, så læg en plan for den NU
Er vægten rendt fra dig, så forhold dig til det NU
Kræver din business at du udvikler bestemte færdigheder, så begynd at træn dem NU
Skal du handle på din drøm, så gør det NU

Uanset, hvad det er, så forhold dig til det og sørg for at gør det NU.

Click Here to Leave a Comment Below