Momentum, kontinuitet og planlægning

Smag på ordet ”at netværke”

Jeg netværker ikke for sjov – selv om det er sjovt undervejs. Jeg arbejder og netværker målrettet HVER ENESTE DAG på at opbygge, udvide og vedligeholde mit netværk.

Det gør jeg fordi det mit ARBEJDE, MIN VIRKSOMHED og mit LIVSFUNDAMENT, – dét der skal føre mig mod mit ”why”.

Jeg er helt naturligt altid i gang med at netværke enten direkte i form af præsentationer eller indirekte i form af relationsopbygning.  Jeg har meget meget få dage – hvor jeg ikke på en eller anden måde får skabt noget nysgerrighed, skabt eller genoptaget en ny relation, lyttet til en beretning med et bevidst formål at lytte og lære personens historie at kende.

Finten er at smage på ordet “at netværke” – man kunne måske også kalde det at mingle med folk. Jeg mingler hele tiden med folk omkring mig. Jeg er ikke nogen haj til at opsøge det kolde marked (manden på gaden), så her er et udviklingspotentiale for mig, men ellers snakker jeg med gud og hver mand og bestemt ikke altid (faktisk sjældent) direkte om produkterne.

På den måde har jeg en kæmpe stor pulje af potentielt kommende kolleger og kunder. Det har gang på gang vist sig at folk følger personer  og personlig energi – ikke materielle ting.

Vær en autentisk, god, vellidt, hjælpsom, tillidsskabende person – vær i verden på en god og hjertevarm måde. Mød verden på en energirig og energigivende måde, alt imens du spreder din begejstring for det du laver. Gør det til mange nok – hver dag – hele tiden – og du vil have en kæmpe pulje af personer, som vender tilbage når behovet er der.

Jeg er stort set altid i gang med at planlægge eller få idéer til hvordan jeg kan få snakket med og nå ud til flere mennesker.

Dét er det jeg mener med at holde fokus og arbejde professionelt med networking (se tidligere blogindlæg). At networking er i fokus, er en bevidst handling og en del af din livsstil – i modsætning til noget du hiver frem engang imellem hver 3-4 uge. Sidstnævnte afbrudte metode at netværke på, bliver tit mere sælgende og uautentisk med en agenda om et resultat.

Jeg har også gode og mindre gode dage, men jeg fejrer de gode dage og stopper sjældent op ret længe ved de mindre gode. For mindre gode dage findes i et hvert job og når mit fokus er på at øge min netværkspulje eller mingle-pulje, så drysser der jævnligt folk af, der selv kommer og er parate til at blive præsenteret for produkter og muligheder. Det bliver ikke så desperat og så kan de mindre gode dage drukne i havet af gode dage.

”At netværke” er sjovt og uforpligtende, men at drive en forretning er en seriøs, professionel og ambitiøs handling.

Click Here to Leave a Comment Below