Hvorfor plan B kan være din værste fjende

Plan B – Nej, jeg har kun en plan A

Jeg har besluttet én gang for alle – at professionel networking er MIN vej frem til at skabe den livsstil, det liv og den fremtid – som er rigtig for mig (mit why). Jeg har besluttet mig – sådan virkelig besluttet mig. Det vil sige, at jeg heller ikke har en plan B. Det er dét her jeg gør – og jeg gør det til jeg er i mål.

Det kan være super farligt at have en plan B – ikke fordi planen er ringe, men fordi det gør noget ved dit mindset. Du risikerer at fortælle dig selv (og omverdenen) at nu “prøver jeg” om det går og “ellers går jeg til plan B”.

Jeg “prøver” ikke – jeg “gør”

Er der hårde dage? Ja, for f….. – det er ingen dans på roser at være selvstændig. Men jeg har kun plan A – så jeg kan vælge at bede om en tudekiks når det er hårdt og øv eller sætte snuden i sporet og fortsætte. Jeg vælger at lægge øv-dagen bag mig – jeg beslutter mig for det.

Vakler du hele tiden med muligheden for at springe på plan B – så har du “opgivermentalitet” fremfor “fightermentalitet”. Jeg har besluttet mig for, at det er dét her jeg gør og jeg har ikke sat en deadline på – jeg gør det til jeg er i mål.

Jamen, lærer vi ikke hele tiden at vi skal gøre drømme til konkrete mål og sætte tidshorisont på?
Jo, men hvornår skal ”nok være nok”?
Hvornår må jeg evaluere om plan A virker?
Hvornår giver jeg op?
Jeg har taget en beslutning om, at det her er dét jeg gør og jeg evaluerer først plan A når jeg er i mål.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan sætte tid på mine drømme og mål, men det betyder at jeg kan holde snuden i sporet uden hele tiden at have en nagende tvivl. Jeg kører med plan A hele vejen uden at tænke på om andre alternativer er bedre for mig. Om jeg må justere min tidsplan må tiden vise, men jeg justerer ikke plan A som værende ”planen”.

Ved ikke at skulle tage stilling til om jeg skal evaluere plan A i dag, i morgen, om 6 mdr eller om 2 år  – gør mig mere fri til bare at være i det.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl

Jeg VED at jeg vil nå mine mål. Det eneste spørgsmål er hvornår. Plan A er lagt – og skridt for skridt arbejder jeg mig målrettet frem. Jeg elsker det jeg laver, jeg glædes over at kunne hjælpe andre mennesker – både kolleger og kunder. Jeg trives med at jeg har taget mig selv seriøst og har taget en beslutning, der er rigtig for mig.

It´s all about making a decision !!

Click Here to Leave a Comment Below