invester-din-tid

Tid til ny investerings-forening!

Spoler jeg tiden tilbage, og stopper op ved mit seneste job som lønmodtager, var jeg sindsygt glad for det. Som i virkelig glad. Det ved jeg, at mine nærmeste ledere også var, for jeg har altid overperformet i de job jeg har haft. Problemet var bare, at alt det krudt og alle de timer, som jeg gennem årene havde lagt i virksomheden, hverken kunne hjælpe mig eller komme mig tilgode i den situation, jeg pludselig stod i.

Det er nu lidt over 2 år siden. Min barsel nr. 2 var lige slut, og ‘picture perfect’ var svært at opretholde. Jeg havde gennem 10 måneder fået ALT for lidt søvn og stod med 2 små guldklumper som jeg oplevede krævede mig i døgndrift. Jeg kunne slet ikke forene det, med det job jeg havde. Eller – jeg var ikke villig til at prøve. 

Jeg tog derfor orlov for at tænke. Jeg reflekterede og hentede inspiration. Særligt fra en mentor, som jeg havde haft 11 år tidligere. Han havde særligt én sætning, som havde fulgt mig siden og som nu flyttede permanent ind i mit baghoved; “Kun døde fisk flyder med strømmen”. Som type 4 i Enneagrammet, har jeg aldrig været vild med ‘strømmen’, og jeg tror de færreste tænker, at det at identificere sig med en død fisk er besnærrende. Samtidig var mit ønske om et andet økonomisk sikkerhedsnet meget stærk. Så kombination af viljen til at skrue mit liv anderledes sammen, nødvendigheden I at finde en holdbare løsning og min evige trang til at optimere og investere bedst muligt tvang mig til at tænke anderledes. 

Jeg endte med at tage en beslutning. En beslutning om at skabe tid! Tid til at skabe en karriere, SAMTIDIG med at jeg skabte mere frihed. Frihed til at være sammen med mine børn, frihed til at være ligeglad med hvor mange ferieuger jeg havde tilgode eller forbrugt, frihed til selv at bestemme, etc. 

Jeg vidste, at hvis jeg tog det skridt, og gik fuldtid på Network Marketing, så ville jeg gå mod strømmen og gøre noget, som ikke ret mange ville være villige til at gøre. Omvendt ville jeg også kunne få noget, som ikke ret mange får – nemlig muligheden for at eje min egen tid! So I did it…

Og med karrieremæssige rødder i den finansielle sektor, må jeg nu her 2 år senere sige, at Network Marketing rent faktisk var den bedste alternative “investeringforening” jeg kunne lægge mig i. Investering af min tid, afkast uden risiko, både på det mentale og økonomiske plan. Den orlov viste sig at være mit livs bedste tænkepause.

Vi ved som regel ikke hvad livet byder os i fremtiden, men jeg ved, at jeg med at Network Marketing bygger og skaber det sikkerhedsnet, som jeg ville have ønsket, jeg havde haft for 2 år siden. Og én ting er sikkert – alle de timer jeg har lagt i den business de seneste par år, de kommer mig kun tilgode, både nu og i fremtiden. 

Click Here to Leave a Comment Below